sport

Find en hobby – skab nye venskaber

vdf3

Som børn er der mange, der har den ene eller anden form for hobby – oftest i forbindelse med sport eller noget, der ligner. Dog er der også rigtig mange, der stopper engang, fordi de ikke længere føler de har tiden eller interessen blot forsvinder. Men dette er en skam.

En hobby er en god måde, hvorpå du kan få dyrket en masse motion, og samtidig skabe nogle rigtig gode venskaber.

Dog er det ikke altid lige nemt bare lige at kaste sig ud i en hobby, og det er måske endnu svære at få ideen til, hvilken hobby, som du har lyst til at dyrke.

Hvis du vil have lidt ekstra inspiration til, hvordan du får motion ind i hverdage samtidig med, at du får skabt nogle bekendtskaber og venskaber, så læs videre her.

Genoptag din barndomssport

Det mest oplagte – og måske mindst uhyggelige – er at genoptage sin barndomssport. På den måde er du nemlig sikker på, at du ikke står helt alene med ikke at vide, hvad der skal komme til at ske, og du skal ikke læres helt op fra begynderniveau.

Hvis du begynder til en sport helt alene, så kan det godt være lidt uhyggeligt, hvis du slet ikke ved noget om, hvordan du skal gøre.

Det er selvfølgelig muligt at begynde til en sport sammen med en kammerat, hvilket nok vil være det mest trygge – især hvis du ikke er den mest udadvendte af person.

Find på noget helt nyt

Hvis du stoppede med at dyrke din barndomssport, fordi du mistede interessen, er dette dog ikke en mulighed i og med, det ikke er specielt sjovt at dyrke noget, som du ikke går op i. Hele pointen med at skabe venskaber gennem sport er nemlig, at du kan finde et fællesskab om noget, der interessere jer begge eller jer alle. Hvis ikke du interesserer dig for sporten, så vil du ikke kunne deltage lige så aktivt, når først snakken lander på jeres interesse.

Hvis du ønsker at finde på noget helt nyt, så handler det blot om at være kreativ. Find på noget, der slet ikke minder om det, som du har prøvet før. Det kan være alt fra vandsport, til cykling, til boldspil til atletik – det handler ikke så meget om, hvad du begynder til, men nærmere om at du får begyndt til noget, som du synes er spændende.

Det kan også være, at du nyder at se noget i tv, men aldrig har prøvet at dyrke sporten selv – hvorfor ikke afprøve det, og se om det er noget for dig. Hvis det blot handler om at dyrke en masse motion for dig, så kan det også være, at du kan finde en masse glæde i blot at gå i fitnesscenter. Undersøg dine muligheder, find din sport, skab nogle venskaber.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *