Kat i sofaen

Katten er et socialt dyr

vdf3

Selv om katten ikke defineres som et flokdyr, så er det alligevel et socialt væsen. Den sætter pris på selskab og nyder at være i nærheden af andre katte, som den er vokset op med eller mennesker, den bor sammen med.

En tamkat vil tydeligt foretrække ”sine egne” mennesker, men vil dog være mest knyttet til sine fysiske omgivelser og sit territorium. Alligevel vil der være en markant connection imellem katten og de mennesker, som den bor sammen med. Den kan oven i købet have individuelle præferencer blandt medlemmer af husstanden.

Kat

Når katten kommunikerer

En kat er et lidt tavst dyr. Det er ikke så tit, at du hører en kats stemme. Den kan dog godt mjave, når den for eksempel vil lukkes ind eller ud i haven, hvis den er sulten eller bare gerne vil have opmærksomhed.

Ellers har den et fint kropssprog, som også tydeligt viser, hvordan den har det. Hele dens lille krop signalerer dens humør, og den kan bruge det mere eller mindre bevidst.

Den kommunikerer også både med sig selv og med dig, når den spinder. At spinde er et selvforstærkende tegn på tryghed. Katten spinder, når den har det godt og føler sig tryg, og spinderiet kan også give katten tryghed, hvis den har brug for det. Læs mere her om, hvordan og hvorfor katten spinder.

Når den spinder, er det et stærkt og tydeligt signal til dig og den selv om, at alt er godt.

Det er sundt at have en kat

Mange undersøgelser viser, at det er sundt for mennesket at have et kæledyr. Du kan blive meget knyttet til en kat, og den kan berige dit liv, fordi det er vigtigt at have mulighed for at drage omsorg for et levende væsen.

Børn, der er vokset op med et kæledyr, får udviklet mange gode sociale kompetencer ved at være knyttet til dyret.

En kat giver dig selskab, og du har ansvar for et levende væsen. Det er vægtige argumenter for at have en kat eller et andet kæledyr.

Kat

Aktivitet og fællesskab med en kat

Når du har en kat i dit hjem, så vil du også have nogle gode stunder sammen med katten. Det kan være, at den sidder hos dig i sofaen, eller følger dig rundt i hjemmet. Det kan også være, at du leget med katten og dermed aktiverer både den og dig selv. 

På den måde bliver I knyttet mere til hinanden, og du får efterhånden et godt indblik i kattens personlighed. 

Har din kat en kattelem, så kan den komme og gå, som den har lyst. En kat bliver kun hos dig, hvis den er glad for at være der. Det er også et stærkt signal om, at den føler et fællesskab med dig, og at den betragter dit hjem som sit og din have som sit territorium.

Desuden vil en kat kunne holde muse- og rottebestanden på din matrikel nede. Det gør dig nok endnu mere tilfreds med at have en kat.

Katte og mennesker kan sagtens have stor glæde af hinanden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *